Mig

Jeg hedder Inge Garbæk, og er 51 år. Jeg har en voksen søn på 25 år, Peter, som jeg har været alene med, fra han var 4 ½ måned.

Han har været i dagpleje, indtil han kom i børnehave. Dette syntes jeg var en god blid overgang, til det større institutionsmiljø, som en børnehave er. Det var landets største børnehave med ca. 110 børn, han skulle gå i.

Jeg bor på 6 sal, med elevator, i en 3 værelses lejlighed i Grantoften i Ballerup.

Jeg er uddannet som teknisk tegner/assistent og har haft arbejde som sådan i ca. 20 år. Jeg har desuden arbejdet som kasserer/ medarbejder i DUI fra 1981 - 1989. Der startede jeg mødregrupper op og var ligeledes medarbejder for børn i alderen 4 - 14 år, det var et utroligt spændende og lærerigt arbejde. Jeg stod ligeledes for udlejning af en feriehytte i Faldsled.

Jeg har taget HF enkeltfag i Psykologi og Formning og grundkursus som idrætsleder i min fritid, hvilket jeg har kunnet bruge som dagplejer.

Jeg var så "heldig" at blive arbejdsløs i 1992, og da min drøm altid havde været at arbejde med børn, var heldet, at jobbet som kommunal dagplejer kom, og det bedste var at jeg fik det. Jeg er dog stoppet med at arbejde som dagplejer, men har valgt at beholde min hjemmeside, da de 9 ½ år jeg har arbejdet med børnene har betydet udtrolig meget for mig og det har været meget lærerige år.           

Min søn har sin egen lejlighed i Egebjerg her i Ballerup, så han har ikke så langt til vaskemaskine og kogegryderne.

 

 

hus_.jpg (11328 bytes)

opgang1_.jpg (8332 bytes)

nyting_.jpg (7747 bytes)

suspeter.jpg

mitmiv_.jpg (8755 bytes)